Herregårdsruten i Danmark: historiske herregårde og slotte på Fyn
I mange år har Fyn været en af de mest cykelvenlige regioner, ikke kun i Danmark, men i hele Skandinavien. Det opleves bedst på Herregårdsruten, en 660 kilometer lang cykelrute, der fører cyklister gennem fredeligt landskab, historiske byer og forbi snesevis af herregårde, palæer og slotte, som ligger spredt mellem marker, skove og frugtplantager. Men Herregårdsruten er mere end blot en tematisk cykelrute. Det er en rejse gennem Danmarks kulturlandskab, hvor storslåede herregårde, små landsbyer og havet har eksisteret side om side i århundreder. I juni brugte vi flere dage på at cykle rundt på Fyn og den nærliggende ø Ærø for at finde ud af, hvorfor denne del af det sydlige Skandinavien er så populær blandt cykelturister.
Join us on our new 🟢 Komoot account!
Route on the map
GPX file (GPS track): cyclingthread.com-funen-2026.gpx
Herregårdsruten i Danmark - indholdsfortegnelse
- En kort introduktion til Fyn
- Den historiske Herregårdsruten på Fyn
- Hvorfor ruten hedder Herregårdsruten
- En perfekt dansk ø til cykelferie
- Bike Friends-netværket
- Cykelvenlige overnatningssteder på Fyn
- Fremragende skiltning af cykelruter
- Planlæg din tur på Herregårdsruten
- Hvorfor starte turen i Middelfart
- Bridgewalking højt over Lillebælt
- Cykling uden Alder
- En af Danmarks bedst skiltede cykelruter
- Historiske danske herregårde
- Cykling på rolige danske landeveje
- To spændende museer på Krengerup
- Hvor kan man spise på Fyn?
- Den historiske herregård Brahesborg ved Assens
- Oplev historiske Assens og byens museer
- Et af Danmarks største godser
- Et hotel med fokus på kvalitet og komfort
- En ukendt historisk herregård
- En skov dækket af spind fra spindemøl
- Den mest karakteristiske kirke på Fyn
- Danmarks levende kulturlandskab
- På cykel til det berømte Dronningeudsigten
- Fyns ældste kontinuerligt beboede herregård
- På cykel gennem de naturskønne Fynske Alper
- Oplev den historiske by Faaborg
- De traditionelle farver på danske huse
- Ø-hop i Det Sydfynske Øhav
- Cykling langs det danske hav
- Marstal og Søfartsmuseet
- At tage cyklen med på lokale danske færger
- Over den ikoniske Langelandsbro
- Det imponerende Valdemars Slot
- Herregårdsruten på hovedøen
- Traditionelle danske bindingsværksgårde
- Danmarks nationale cykelrute 8
- En tysk bunker fra Anden Verdenskrig på Fyn
- De bedste seværdigheder i historiske Svendborg
- Cykelvenlige hoteller på Fyn
- På cykel langs en tidligere jernbane
- Det berømte Broholm Slot
- Skandinaviens største jernalderbosættelse
- Det historiske gods Glorup
- Da Nyborg blev Danmarks hovedstad
- Tilbage med dansk InterCity-tog
- En af Danmarks bedste cykelferier
En kort introduktion til Fyn
Selvom Danmark er et lille land, har det en bemærkelsesværdigt varieret kystlinje. En stor del af landet består af Jylland, mens hovedstaden København ligger på Sjælland. Mellem dem ligger Fyn, Danmarks tredjestørste ø, midt i landet. Øen er et vigtigt trafikknudepunkt, hvor de vigtigste vej- og jernbaneforbindelser mellem det østlige og vestlige Danmark passerer. Andre store danske øer er Lolland, Falster, Møn, det mere fjerntliggende Bornholm samt mange mindre øer spredt mellem Nordsøen og Østersøen. Denne øgeografi giver Danmark en stor variation af landskaber, og en cykeltur her betyder ofte, at havet altid er tæt på – nogle gange endda med en færgetur til den næste ø.
Den historiske Herregårdsruten på Fyn
Danmark har omkring 700 historiske herregårde, palæer og slotte, som afspejler landets lange historie og stærke landbrugstraditioner. Den største koncentration findes på Fyn. Takket være den frugtbare jord og det milde klima blev øen en af Danmarks vigtigste landbrugsregioner, hvilket skabte velstående godser og imponerende herskabsboliger. Det var her, den 660 kilometer lange Herregårdsruten blev etableret. Ruten danner en rundtur omkring øen gennem kystlandskaber, skove og historiske byer. Mod syd fører ekstra ruter til naboøerne Ærø og Langeland, så cyklister også kan opleve en del af Det Sydfynske Øhav.
Hvorfor ruten hedder Herregårdsruten
Rutens navn fortjener en forklaring. Det danske ord herregård betyder ikke et slot i middelalderlig forstand. Det betegner derimod et historisk gods – som oftest en herregård, et palæ eller en større landejendom, der tidligere var ejet af adelen. Derfor kan den engelske betegnelse Castle Route være en smule misvisende, fordi den antyder, at ruten kun forbinder slotte. I virkeligheden er de fleste historiske bygninger langs ruten elegante herregårde og palæer omgivet af parker og landbrugsland, hvilket afspejler det danske kulturlandskab langt bedre end de befæstede slotte, man oftere møder andre steder i Europa. Det gør dog ikke ruten mindre attraktiv. Tværtimod hjælper forståelsen af navnets betydning besøgende med at sætte pris på rutens sande karakter og undgå skuffelse over at møde noget andet end forventet.
En perfekt dansk ø til cykelferie
Herregårdsruten byder på meget mere end muligheden for at opleve Fyns historiske godser. Den giver også en god introduktion til dansk cykelkultur. I modsætning til mange cykelruter i nabolandet Tyskland er egentlige cykelstier overraskende sjældne her. Det skyldes ikke manglende investeringer i cykelinfrastruktur, men ganske enkelt, at der er begrænset behov for dem. Størstedelen af vejnettet på Fyn består af stille lokale asfaltveje, som hovedsageligt bruges af beboere i de nærliggende landsbyer, gårde og historiske godser. Gennemkørende trafik er i vid udstrækning flyttet over på øens få større veje, så de fleste lokalveje har meget lidt trafik. Derfor er cykling både sikkert og behageligt, og danske bilister er vant til at dele vejen med cyklister. Alt dette gør Fyn til en usædvanligt cykelvenlig destination.
Bike Friends-netværket
Fyn er også hjemsted for Bike Friends-programmet, et netværk af lokale butikker, caféer, attraktioner, servicepunkter og andre virksomheder, der tilbyder gratis hjælp til cyklister. Der findes hundredvis af Bike Friends-steder over hele øen. Hvert af dem tilbyder mindst tre grundlæggende services: en cykelpumpe, drikkevand og adgang til et toilet. Mange tilbyder også basisværktøj til cykelreparationer, opladningsmuligheder til elcykler eller blot et sted, hvor man kan holde en pause, inden turen fortsætter. Selvom faciliteterne er enkle, løser de mange af de praktiske udfordringer, der opstår på flerdages cykelture. Det er et godt eksempel på den danske tilgang til cykelturisme, hvor det anses for lige så vigtigt at støtte cyklister undervejs som selve ruten.
Cykelvenlige overnatningssteder på Fyn
Ruten suppleres af et netværk af certificerede, cykelvenlige overnatningssteder. Hoteller, pensionater og campingpladser, der deltager i ordningen, accepterer overnatninger på kun én nat og tilbyder aflåst cykelopbevaring, faciliteter til tørring af tøj, basisudstyr til cykelreparationer samt ofte også cykelvask og opladning af elcykler. Takket være disse ensartede standarder ved cyklister præcis, hvilke faciliteter de kan forvente på alle certificerede overnatningssteder på Fyn. En liste over certificerede overnatningssteder findes på regionens officielle hjemmeside, hvilket gør det langt nemmere at planlægge en flerdages cykeltur.
Fremragende skiltning af cykelruter
Det er også nemt at finde rundt på Fyns cykelruter takket være den fremragende skiltning. Herregårdsruten er markeret med blå skilte med et symbol af en herregård og navnet Herregårdsruten. På mange strækninger suppleres de af et hvidt 8-tal på rød baggrund, som viser, at ruten følger den danske Østersørute. Retningsskilte ved vejkryds viser tydeligt den videre vej, så det er svært at køre forkert, selv uden GPS-navigation. En interessant detalje er, at Danmark er et af de få lande, hvor cykelskilte er placeret i cyklisternes øjenhøjde i stedet for højt oppe på stolper, hvilket gør dem langt lettere at få øje på under cykelturen.
Planlæg din tur på Herregårdsruten
Vi begyndte vores tur på Fyn i Middelfart på øens vestkyst. Herfra fulgte vi den sydlige del af Herregårdsruten og tog desuden afstikkeren gennem øerne i Det Sydfynske Øhav, inden vi sluttede i Nyborg på øens østkyst. Med ø-ruten inkluderet var vores tur omkring 270 kilometer lang. Alternativet, som kun følger hovedøen, er lidt kortere med cirka 250 kilometer. Begge varianter egner sig perfekt til en afslappet firedages cykeltur med god tid til at besøge historiske herregårde, hyggelige byer og andre seværdigheder undervejs. Fra Nyborg vendte vi tilbage til Middelfart, hvor vi havde efterladt bilen, med et direkte InterCity-tog.
Hvorfor starte turen i Middelfart
Middelfart er et fremragende udgangspunkt for en flerdages cykeltur på Fyn. Byen har gennem århundreder udviklet sig takket være sin beliggenhed ved Lillebælt, strædet mellem Fyn og Jylland, som er en af Danmarks vigtigste transportforbindelser. Siden 1935 har de to kyster været forbundet af den gamle Lillebæltsbro, og i 1970 kom den parallelle motorvejsbro til, hvilket gjorde Middelfart til et af de vigtigste trafikknudepunkter i det vestlige Danmark. I dag kombinerer byen stemningen fra en lille kystby med veludviklede turistfaciliteter. Den byder på et godt udvalg af overnatningssteder, en praktisk beliggenhed som den vigtigste indgang til Fyn fra vest og flere seværdigheder, som er værd at opleve, inden man begiver sig ud på Herregårdsruten.
Bridgewalking højt over Lillebælt
En af Middelfarts mest kendte attraktioner er Bridgewalking – en guidet tur over den gamle Lillebæltsbro, som også var den måde, vi begyndte vores besøg på Fyn. Iført sikkerhedsdragt og sele og uden personlige ejendele som mobiltelefoner følger deltagerne en specialbygget gangbro højt over vandet. Det er en helt særlig måde at opleve Lillebælt og det omkringliggende landskab fra et nyt perspektiv. Under broen passerer skibe gennem strædet, og man kan være heldig at få øje på marsvin eller andre havpattedyr. Lidt længere fremme ses også den nyere Lillebæltsbro, som fører motorvejen mellem Fyn og Jylland. Turen varer omkring en time og giver en god introduktion til den strategiske betydning af denne smalle vandvej, som i århundreder har været en af Danmarks vigtigste transportkorridorer.
Middelfart byder også på flere andre seværdigheder, som er værd at opleve, inden cykelturen begynder. Blandt dem er CLAY Keramikmuseum Danmark med en af landets fineste samlinger af dansk keramisk kunst samt Psykiatrisk Samling, som fortæller historien om psykiatrien og behandlingen af psykisk sygdom i Danmark. Det er også værd at gå en tur gennem bymidten med havnen, de historiske gader og bygninger, som vidner om Middelfarts lange historie som handels- og transportby. Områdets mest imponerende historiske seværdighed er dog Hindsgavl Slot, smukt beliggende ved Lillebælt.
Hindsgavl Slot ligger på stedet, hvor der i middelalderen lå en kongelig fæstning, som bevogtede en af de vigtigste overgange mellem Fyn og Jylland. Fæstningen blev svært beskadiget under krigene mod Sverige i 1600-tallet, og efter en voldsom storm i 1694 blev den aldrig genopført. Den nuværende nyklassicistiske hovedbygning blev færdiggjort i 1784 af kammerherre Christian Holger Adeler, som omdannede den tidligere kongelige fæstning til en elegant herregård. I dag fungerer stedet som hotel og konferencecenter, men besøgende kan frit udforske den omkringliggende park og det tidligere gods. Stierne ned mod Lillebælt er særligt smukke og byder på flotte udsigter over strædet og broerne, som forbinder Fyn med Jylland. En ekstra oplevelse er flokken af dådyr, som ofte kan ses allerede langs den allé, der fører fra Middelfart op til slottet.
Cykling uden Alder
Det var netop på denne allé, at vi stødte på en usædvanlig gruppe cyklister med ordene Cykling uden Alder på deres køretøjer. Dette danske sociale initiativ giver ældre mennesker og personer med begrænset mobilitet mulighed for at komme på cykeltur i specialbyggede cykelrickshaws. Cyklerne køres af frivillige, så passagererne kan besøge velkendte steder igen, komme ud i det fri og bevare kontakten med deres lokalsamfund. Idéen opstod i Danmark og har siden spredt sig til mange lande i Europa og resten af verden. Synet af flere af disse rickshaws, der stille kørte langs alléen, var ikke blot interessant, men også et tydeligt eksempel på, hvor stor vægt det danske samfund lægger på at hjælpe ældre med at forblive aktive og en del af hverdagslivet.
En af Danmarks bedst skiltede cykelruter
Da vi forlod Middelfart, fulgte vi de blå skilte på Herregårdsruten. Det stod hurtigt klart, at det var en af de bedst skiltede cykelruter, vi har cyklet på i de seneste år. Det ville være let at gennemføre hele ruten uden GPS eller anden digital navigation. Retningsskilte stod ved næsten alle vejkryds og alle steder, hvor ruten skiftede retning, så der var sjældent behov for at stoppe op og tjekke kortet. Som gruppens uofficielle guide fik jeg hurtigt fuld tillid til skiltningen og kunne roligt lade alle cykle i deres eget tempo, selv uden navigation. Den eneste overraskelse var manglen på afstandsskilte. I modsætning til mange andre cykelruter findes der ingen skilte, som viser afstanden til den næste by eller seværdighed. Måske kommer de i fremtiden.
Historiske danske herregårde
Kort efter begyndte de første danske herregårde at dukke op langs ruten. Disse historiske godser er det mest karakteristiske træk ved Herregårdsruten og findes langs hele ruten. Nogle er store godser med en imponerende herregård eller et slot omgivet af avlsbygninger. Andre er mindre og mere intime, ofte med én tre- eller firefløjet bygning omkring en gårdsplads. Mange nås via lange alléer, mens parker, søer og tidligere landbrugsbygninger fuldender omgivelserne. På trods af forskellene i størrelse, arkitektur og alder virker de alle som en naturlig del af det rolige landskab på Fyn.
Cykling på rolige danske landeveje
Vi opdagede hurtigt, at Danmark ikke er så fladt, som mange forestiller sig. Fyn har ingen lange eller stejle stigninger, men ruten går konstant op og ned, hvilket giver langt flere højdemeter, end man måske forventer inden turen – ofte mere end 500 meter om dagen. Stigningerne er korte og som regel bløde, så de er ikke særligt krævende, heller ikke for mindre erfarne cyklister. Der er dog nok af dem til, at benene kan mærke det sidst på dagen. Belønningen venter på bakketoppene, hvor mange af dem byder på flotte udsigter over marker, skove og flere steder også kysten.
For hver kilometer fik vi en bedre fornemmelse af, hvordan det er at cykle på Fyn. Størstedelen af Herregårdsruten følger almindelige offentlige veje med overraskende lidt trafik. Det var helt normalt at cykle i adskillige minutter uden at møde en eneste bil og have vejen næsten helt for os selv. Selv når der kom biler, var bilisterne tålmodige, holdt god afstand ved overhaling og viste tydelig respekt for cyklister. Det gjorde cyklingen både afslappet og behagelig. Selvom jeg generelt er en stor tilhænger af dedikerede cykelstier og god cykelinfrastruktur, kan jeg ærligt sige, at jeg ikke kan huske et eneste øjeblik på Herregårdsruten, hvor vi savnede dem.
To spændende museer på Krengerup
Dagens største oplevelse var Krengerup. Selvom stedet ofte kaldes et slot, er det i virkeligheden en klassisk dansk herregård. Godsets historie går tilbage til 1300-tallet, mens den nuværende hovedbygning blev opført i første halvdel af 1600-tallet og senere ombygget flere gange. Herregården er stadig i privat eje og er omgivet af tidligere avlsbygninger, en landskabspark og store grønne områder. Besøgende er velkomne til at gå rundt på gårdspladsen og i parken, mens interiørerne kun kan opleves på guidede rundvisninger og udvalgte dage.
På godset findes også to museer. Det ene fortæller historien om dyrkning af hør, spinding og vævning og viser, hvor stor betydning disse traditionelle håndværk har haft for området. Det andet ligger i en af de tidligere avlsbygninger og rummer en imponerende samling af smukt bevarede Škoda-biler, fra modeller før Anden Verdenskrig til langt nyere biler, som illustrerer den tjekkiske producents udvikling gennem årtierne. Samlingen er ingen tilfældighed – ejerne af Krengerup var i mange år importører og forhandlere af Škoda i Danmark, hvilket gjorde det muligt at opbygge denne usædvanlige samling.
Hvor kan man spise på Fyn?
Allerede på den første dag opdagede vi også, at Fyn uden for de større byer ikke er det letteste sted at finde et godt måltid. På mange cykelruter i nabolandet Tyskland er det nemt at stoppe ved en restaurant, en kro eller en traditionel Gasthof. På landet på Fyn er sådanne steder derimod langt mindre almindelige. Den mest pålidelige mulighed for en hurtig frokost er ofte en af Danmarks fastfoodrestauranter, som typisk ligger ved supermarkeder eller langs de større veje. Situationen bliver bedre i de større byer, hvor udvalget af restauranter er større, og det er let at finde et godt måltid. Når du planlægger ruten, kan det derfor betale sig på forhånd at undersøge, hvor du sandsynligvis vil spise frokost, eller at have lidt mad med til de mere rolige strækninger.
Den historiske herregård Brahesborg ved Assens
En af de smukkest beliggende herregårde på den første etape af vores rejse var Brahesborg, lige før Assens. Selvom den nuværende hovedbygning stammer fra midten af 1600-tallet, er godset langt ældre og har gennem århundreder været knyttet til en af Danmarks mest betydningsfulde adelsslægter. Det blev opført af Jørgen Brahe, der engang blev kaldt "Fyns lille konge", mens det nuværende mere klassiske udtryk er resultatet af en ombygning i 1700-tallet. Godset er privat og ikke åbent for besøgende, men vejen i nærheden giver en fremragende udsigt. Det mest fotogene udsigtspunkt ligger ved en lille sø, hvor herregårdens hvide facade spejler sig i det rolige vand under de gamle træer. Det er bestemt værd at gøre et kort stop her.
Oplev historiske Assens og byens museer
Efter Middelfart var den næste kystby på vores rute Assens, smukt beliggende ved Lillebælt. Det er en af Fyns ældste byer og fik købstadsrettigheder allerede i 1200-tallet. I århundreder blomstrede byen som en vigtig handels- og havneby på øens vestkyst. I 1800-tallet blev den også en af Danmarks vigtigste færgehavne med forbindelser til Jylland, før dens betydning aftog efter åbningen af de moderne forbindelser over Lillebælt. I dag har Assens bevaret sin rolige småbystemning. En gåtur gennem de brostensbelagte gader fører forbi farverige købmandsgårde, små torve og havnen, hvilket gør byen til et af de hyggeligste steder at holde pause eller overnatte under en cykeltur på det vestlige Fyn.
Assens' største seværdigheder er den velbevarede historiske bymidte og to interessante museer. Når du går langs Østergade, byens hovedgade, er det værd at kigge ind gennem portene til de små gårdhaver og skjulte haver, som hører til byens mest charmerende steder. Museum Ernst, som har til huse i den tidligere bolig for industrimanden Frederik Ernst, rummer en imponerende samling af kunst, porcelæn, antikviteter og sølv samt fortæller historien om byens historiske sølvfabrik. Museum Willemoes, som ligger i et bindingsværkshus fra 1600-tallet, er viet til Peter Willemoes, en af Danmarks mest berømte søhelte.
Et af Danmarks største godser
Efter Assens fører Herregårdsruten gennem Hagenskov, et af de største godser på Fyn. Godset har rødder tilbage til 1500-tallet, mens det nuværende slot blev opført i anden halvdel af 1700-tallet som en elegant nyklassicistisk residens omgivet af en stor park. I en periode bar det navnet Frederiksgave til ære for kong Frederik V, før det historiske navn Hagenskov blev genindført i 1900-tallet. Godset er fortsat i privat eje hos familien Ahlefeldt-Laurvig og er ikke åbent for besøgende, men cykelruten går gennem området. Fra vejen kan man også se en nærliggende bakke med resterne af det tidligere voldsted, som lå her, før den nuværende hovedbygning blev opført.
Et hotel med fokus på kvalitet og komfort
Vi overnattede på Gl. Brydegaard, et hotel få kilometer uden for Assens. Det er også et oplagt sted at opleve stemningen på en traditionel fynsk firlænget gård, hvor gårdspladsen er helt omgivet af de tidligere avlsbygninger. Før stedet blev omdannet til et lille hotel, fungerede det som en aktiv dansk gård gennem generationer. Denne lukkede gårdstruktur, som er typisk for de historiske gårde på Fyn, beskyttede tidligere mennesker, husdyr og afgrøder mod den kraftige vind fra havet. I dag giver de samme gamle bygninger gæsterne mulighed for at koble af i rolige omgivelser, langt fra hverdagens tempo.
Værelserne er enkle og lyse, indrettet i nordisk stil uden fjernsyn eller minibar. Det er et bevidst valg og en del af hotellets filosofi, som lægger vægt på ro, natur og en pause fra hverdagen. Det afspejler den danske opfattelse af komfort – at eje mindre og nyde mere tid og mere plads. Den samme filosofi præger hotellets restaurant. Menuen bygger på lokale råvarer i sæson, som bruges til moderne fortolkninger af traditionelle danske retter. Morgenmaden er lige så enkel. I stedet for et stort udvalg består buffeten af et mindre antal nøje udvalgte produkter af høj kvalitet, hvor de fleste kommer fra lokale producenter. Her vægtes kvalitet og lokal oprindelse højere end et stort udvalg.
En ukendt historisk herregård
Næste morgen begyndte med en uventet opdagelse – en smuk herregård lige ved ruten, som det viste sig overraskende svært at finde oplysninger om. Den er ikke engang markeret på Google Maps, og hverken billedsøgemaskiner eller de AI-værktøjer, vi prøvede, kunne identificere den, som om næsten ingen tidligere havde fotograferet stedet. Det var en god påmindelse om, at selv på en så lille ø som Fyn findes der stadig steder, som stort set er ukendte og indbyder til at forlade ruten for en stund og gå på opdagelse på egen hånd.
En skov dækket af spind fra spindemøl
Senere samme dag stødte vi på noget, vi aldrig havde forventet at se. I flere hundrede meter var træer og buske langs vejen fuldstændig dækket af et tæt, hvidt spind, som fik landskabet til at ligne en scene fra en gyserfilm. Det var dog ikke edderkopper, men larver af spindemøl (Yponomeuta), der stod bag. Om foråret og i den tidlige sommer dækker de hele planter med fine silketråde og danner beskyttende spind, som skærmer kolonien mod fugle og andre rovdyr. Inde i spindene lever tusindvis af larver, som lever af planternes blade. Selvom træer og buske kan se døde ud, kommer de som regel hurtigt til kræfter igen og sætter nye blade senere samme sæson. Jeg havde kun oplevet et lignende syn én gang tidligere, da jeg cyklede Velo Dunajec-ruten i Polen.
Den mest karakteristiske kirke på Fyn
Få kilometer senere gjorde vi holdt ved Dreslette Kirke, en af de mest karakteristiske kirker på Fyn. Den ligger på en lille bakke med udsigt over Helnæs Bugt og Lillebælt. Kirken stammer fra 1100-tallet, men dens nuværende udseende skyldes en omfattende ombygning, som blev gennemført mellem 1785 og 1787 på initiativ af Niels Ryberg, ejer af det nærliggende gods Frederiksgave. Den markante røde facade og det usædvanlige tårn med udsigtsplatform får den til at ligne en nyklassicistisk herregård mere end en landsbykirke. Det er også værd at gå indenfor, hvor man kan opleve et harmonisk nyklassicistisk kirkerum og Danmarks ældste fungerende orgel, bygget i 1787 af den danske orgelbygger Hartvig Jochum Müller.
Danmarks levende kulturlandskab
For hver kilometer føltes det mere og mere, som om vi cyklede gennem et frilandsmuseum snarere end gennem det moderne danske landskab. Fyn er fyldt med traditionelle gårde, som stadig bruges i hverdagen og ikke blot er bevaret som museumsgenstande. I næsten hver eneste landsby passerede vi hvidkalkede bindingsværkshuse med mørke træbjælker, tykke stråtage og små vinduer. Mange er omgivet af stenmure, gamle træer og små haver, og tilsammen giver de indtryk af, at meget lidt har ændret sig gennem de seneste hundrede eller to hundrede år. At cykle på Fyn føles nogle gange som at bevæge sig gennem en nøje udvalgt samling af Danmarks smukkeste landlige arkitektur – med én vigtig forskel: Det er ikke museumsgenstande, men steder, hvor mennesker stadig bor og arbejder hver eneste dag.
Smukke danske kirker dukkede op lige så ofte langs ruten. Deres karakteristiske arkitektur – hvidkalkede mure, tage med røde tegl og solide tårne med kamtakkede gavle – mindede os straks om vores cykeltur rundt på Bornholm for mange år siden. Næsten hver kirke var omgivet af en velholdt kirkegård med masser af grønt, gamle træer og omhyggeligt passede gravsteder. Lave stenmure eller sirligt klippede hække indrammede disse rolige og velordnede steder. Vi gjorde ofte et kort stop, ikke kun for at tage billeder, men også for at benytte de offentlige toiletter, som næsten altid fandtes ved kirkerne – noget, der overraskende nok var svært at finde andre steder langs ruten.
På cykel til det berømte Dronningeudsigten
En af dagens stigninger endte ved Dronningeudsigten, et udsigtspunkt ved foden af Trebjerg. Navnet stammer fra 1842, hvor dronning Caroline Amalie gjorde holdt her og beundrede udsigten over denne del af Fyn. I dag er stedet et hyggeligt rasteområde med borde og bænke, som er ideelt til en pause. På en klar dag rækker udsigten over Helnæs Bugt og Det Sydfynske Øhav. Under særligt gode sigtforhold kan man endda se øen Als og Jyllands kyst. Har man lidt ekstra tid, kan det også anbefales at gå den korte tur op til Trebjerg, som med sine 128 meter over havet er Fyns næsthøjeste naturlige punkt.
Fyns ældste kontinuerligt beboede herregård
Blandt de mange historiske bygninger langs ruten fortjener Østrupgaard særlig opmærksomhed. Den regnes for en af de ældste kontinuerligt beboede herregårde på Fyn. Godsets historie går tilbage til middelalderen, og den ældste del af hovedbygningen, opført i mursten og kampesten, stammer fra 1400-tallet. Herregårdens nuværende udseende blev formet i begyndelsen af 1700-tallet, da to bindingsværksfløje blev tilføjet. De store avlsbygninger omkring den rummelige gårdsplads med den historiske stenbrønd er lige så imponerende. Desværre er den ældste del af herregården vanskelig at se fra vejen og ikke åben for besøgende, så de monumentale avlsbygninger er den mest synlige del af anlægget. Ejendommen tilhørte den indflydelsesrige Brahe-slægt i næsten 300 år og er fortsat et privat ejet land- og skovbrug.
På cykel gennem de naturskønne Fynske Alper
Lige før Faaborg, forbi golfbanen, fører Herregårdsruten gennem et af Fyns mest bemærkelsesværdige naturområder – Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge, som tilsammen kaldes De Fynske Alper. Her findes øens mest karakteristiske istidslandskab, formet af gletsjere ved afslutningen af den seneste istid. Bakkerne strækker sig over omkring 16 kilometer og når op i 126-128 meters højde. De bløde, men overraskende mærkbare stigninger, de vidtstrakte udsigter og det varierede landskab med skove, enge og græsningsarealer gør dette til en af de smukkeste cykelstrækninger på Fyn.
Her forlader ruten landsbyerne og følger smalle grusveje, som snor sig gennem det bakkede landskab. Undervejs passerer man stejle bakkekamme, dybe smeltevandsdale og mange spor efter tidligere tiders menneskelig aktivitet – stengærder, jordvolde, gamle hjulspor og rester af tidligere marker, som har præget landskabet i århundreder. Det er en af de mest naturskønne strækninger på hele Herregårdsruten. På grund af terrænet er det bedst at cykle her fra vest mod øst, som vi gjorde, så man kan nyde den lange nedkørsel mod Faaborg.
Oplev den historiske by Faaborg
Faaborg gjorde straks et meget positivt indtryk på os. Byen er et perfekt eksempel på en dansk kystby. Den historiske bymidte er bygget op omkring havnen, som i århundreder har været byens økonomiske centrum og i dag fungerer som porten til øerne i Det Sydfynske Øhav. De regelmæssige færger medtager også cykler, hvilket gør Faaborg til et vigtigt knudepunkt for cyklister, der rejser mellem øerne i det sydlige Danmark. Allerede i middelalderen var Faaborg en af de vigtigste havne på det sydlige Fyn og blomstrede gennem handel med byer rundt om Østersøen. De smalle brostensgader, de farverige købmandsgårde og de små torve gør byen til et skønt sted at udforske til fods, med masser af historiske bygninger, butikker og caféer undervejs.
Torvet i Faaborg domineres af den karakteristiske fontæne Ymerbrønden, som forestiller den nordiske jætte Ymer. Lige ved siden af ligger Sankt Nikolaj Kirke, hvis ældste dele stammer fra 1200-tallet. I århundreder har torvet været byens naturlige centrum og har bevaret meget af sin middelalderlige struktur. Kirken tjente både byens indbyggere og søfolk, der sejlede ud på Østersøen, mens tårnet blev brugt til at holde udkig efter skibe, som nærmede sig bugten. I mange århundreder var Faaborg omgivet af en komplet ring af bymure med flere byporte, hvoraf kun enkelte rester er bevaret i dag. Det er værd at holde øje med disse levn fra middelalderen, som minder om den tid, hvor Faaborg var en af de bedst befæstede byer på Fyn.
En af de mest interessante seværdigheder i Faaborg er Øhavsmuseet, et moderne museum med fokus på naturen, historien og lokalsamfundene i Det Sydfynske Øhav. I stedet for traditionelle montrer benytter museet interaktive udstillinger, lydoptagelser og multimedieinstallationer til at fortælle, hvordan dette istidslandskab blev dannet, og hvordan mennesker har levet side om side med havet i tusinder af år. Et usædvanligt element er, at besøgende bliver bedt om at tage skoene af, før de går ind i en del af udstillingen, hvor forskellige naturmaterialer og overflader kan opleves med bare fødder. Faaborg er også et oplagt sted at holde en længere pause eller overnatte, inden turen fortsætter gennem det sydlige Fyn.
De traditionelle farver på danske huse
Når man cykler rundt på Fyn, er det umuligt ikke at lægge mærke til husenes karakteristiske farver. I århundreder har to jordfarver præget landskabet – gul okker og dyb rød. Deres popularitet skyldtes ikke kun æstetik. Naturlige pigmenter baseret på jernoxider var holdbare, let tilgængelige og særligt velegnede til at beskytte træ og puds mod det fugtige kystklima. Den mørkerøde farve, kendt i hele Skandinavien som Falurød, blev især brugt på træbygninger, mens gul okker blev en af de mest karakteristiske farver i dansk arkitektur. Selvom lysere nuancer af creme og grå blev mere udbredte fra 1700-tallet og frem, er det stadig okker og rød, der giver Danmarks historiske byer en stor del af deres særlige karakter.
Ø-hop i Det Sydfynske Øhav
Ved Faaborg og Svendborg deler Herregårdsruten sig i to muligheder. Den ene bliver på Fyn og fortsætter forbi flere historiske godser og seværdigheder i den sydlige del af øen. Den anden fører gennem en helt anden side af Danmark – Det Sydfynske Øhav. Fra Faaborg kan man tage den regelmæssige færge til Søby på Ærø, cykle tværs over øen og derefter fortsætte med færgen til Langeland. Herfra kan man enten følge Herregårdsrutens særlige rundtur på Langeland eller fortsætte over broerne via Tåsinge tilbage til Svendborg på Fyn. Vi valgte denne mulighed og kan varmt anbefale den. De to færgeoverfarter, de rolige øer og de smukke kystlandskaber gør dette til en af de mest oplevelsesrige og naturskønne strækninger på hele Herregårdsruten.
Den største seværdighed på Ærø er selve øen. Ruten begynder i den rolige havn i Søby og går gennem små landsbyer, landbrugsland og blidt bølgende bakker, før den når de historiske byer Ærøskøbing og Marstal. Havet er næsten altid inden for synsvidde, mens landskabet beriges af klinterne ved Voderup Klint, traditionelle vindmøller samt øens små havne og lystbådehavne. Ærø er ikke en ø med spektakulære seværdigheder. Dens største styrke er de rolige landskaber og den afslappede atmosfære, som følger dig hele dagen.
Det sted, vi husker allerbedst, er dog Ærøskøbing, øens største by. En gåtur gennem centrum føles som en rejse tilbage til 1700-tallet. Gadenettet og størstedelen af bygningerne har overlevet næsten uændret siden byens storhedstid i 1700-tallet, hvilket gør Ærøskøbing til en af de bedst bevarede historiske byer i Danmark. Pastelfarvede fisker- og købmandshuse, brostensbelagte gader, små torve og smukt vedligeholdte haver skaber et af landets mest charmerende historiske bymiljøer. Her finder man hverken store monumenter eller mange turister. I stedet betager Ærøskøbing sine gæster med den rolige stemning i en lille havneby, som ikke ligner nogen anden.
Et af de bedste steder at opleve denne stemning er Hammerichs Hus. Dette lille købmandshus er bevaret næsten præcis, som det blev efterladt af sine sidste beboere. Når man bevæger sig gennem rummene, føles det, som om familien kun lige er gået udenfor. De originale møbler, køkkenredskaber, porcelæn, malerier, familiefotografier, bøger og hverdagsting står stadig på deres oprindelige pladser. Mere end et traditionelt museum føles det som et rigtigt hjem, hvor en almindelig familie levede gennem generationer. Det var et af de mest mindeværdige historiske interiører, vi oplevede under vores rejse på Fyn og de omkringliggende øer.
Cykling langs det danske hav
På Ærø byder Herregårdsruten på flere smukke strækninger, som følger havet næsten hele vejen – først ad rolige asfaltveje og senere ad smalle grusveje. Få kilometer før Ærøskøbing blev vi overrasket af en kort, men kraftig regnbyge, som fik de omkringliggende enge og marker til at fremstå endnu grønnere. Kort efter cyklede vi ad en smal kystvej mod Marstal, delvist beskyttet mod havvinden af blomstrende hybenroser. Skyerne forsvandt hurtigt, solen brød frem, og få minutter senere var temperaturen steget så meget, at vi kunne tage jakkerne af. Den slags vejr er helt normalt på de danske øer og viser, hvor stor indflydelse det omgivende hav har på det lokale klima.
Marstal og Søfartsmuseet
Vi forlod Ærø fra Marstal med færgen til Langeland. Inden afgang brugte vi lidt tid på at opleve byen og besøge Marstal Søfartsmuseum. Marstal har levet af havet i århundreder. I 1800-tallet var byens handelsflåde en af de største i Danmark, og skibene sejlede til havne over hele verden. Dengang havde næsten alle i byen tilknytning til søfarten som sømand, kaptajn, skibsreder eller skibsbygger. I dag lever de maritime traditioner videre i havnen, de historiske skibe ved kaj og på Marstal Søfartsmuseum, som er et af Danmarks vigtigste museer om landets søfartshistorie.
At tage cyklen med på lokale danske færger
Det er ikke nødvendigt at bekymre sig om at rejse med cykel på de lokale færger. Cyklister er et helt almindeligt syn og bruger færgerne ikke kun på cykelferier, men også til daglige ture til arbejde, skole eller indkøb. Alle færger har et særligt område til cykler, som normalt ligger langs siderne af vogndækket. Efter ombordstigning viser besætningen cyklisterne hen til det rigtige område. Vi bestilte billetterne på forhånd via færgeselskabernes hjemmesider, og både billetpriserne og tillægget for cyklen var rimelige. Når færgen er sejlet fra kaj, forlader alle deres køretøjer. Bilister, motorcyklister og cyklister går op på passagerdækkene, hvor man kan nyde udsigten over øerne i Det Sydfynske Øhav.
Langeland har sin helt egen charme, selvom øen for os kun blev et kort ophold i hovedbyen Rudkøbing. Allerede inden færgen lægger til, fanger én bygning straks blikket – det historiske pakhus ved havnefronten. Det blev opført i midten af 1800-tallet og blev i årtier brugt til opbevaring af korn og andre varer, som blev transporteret mellem de danske øer. Det minder om den tid, hvor havnen var byens vigtigste forbindelse til omverdenen. Få skridt derfra begynder den historiske bymidte med brostensbelagte gader, farverige købmandsgårde og velbevarede bygninger fra 1700- og 1800-tallet, som giver Rudkøbing den afslappede stemning af en lille dansk havneby.
Vi kunne heller ikke modstå fristelsen til at tage en selfie med Hippo Ballerina, den næsten ét ton tunge skulptur af en balletdanser i form af en flodhest. Den er skabt af Bjørn Okholm Skaarup, den internationalt kendte billedhugger, som er født i Rudkøbing og især er berømt for sine humoristiske dyreskulpturer inspireret af menneskefigurer. Hippo Ballerina er en legende hyldest til de berømte ballerinaer, som Edgar Degas malede og skulpturerede. Skulpturen blev oprindeligt opstillet som et midlertidigt kunstværk, men blev så populær, at byens borgere indsamlede penge for at bevare den permanent. I dag er den et af Rudkøbings mest kendte vartegn.
Over den ikoniske Langelandsbro
Efter Rudkøbing krydsede vi Langelandsbroen, en næsten 800 meter lang bro, som blev indviet i 1962 og skabte den første faste vejforbindelse mellem Langeland og de nærliggende øer. Den høje midtersektion giver sejlbåde og større skibe mulighed for at passere gennem Langelandsbæltet nedenfor. Det er sandsynligvis den mindst interessante del af hele Herregårdsruten, da cykelstien følger en trafikeret hovedvej over flere kilometer. Til sidst drejer ruten mod højre til Valdemars Slot, inden den vender tilbage til hovedvejen og krydser endnu en bro for at komme tilbage til Fyn og byen Svendborg.
Det imponerende Valdemars Slot
Valdemars Slot er lige så imponerende på grund af sin beliggenhed som sin historie. Det barokke slot ligger på østkysten af Tåsinge med udsigt over Lunkebugten. Det blev opført mellem 1639 og 1644 på ordre fra kong Christian IV til hans søn Valdemar Christian, selv om prinsen aldrig fik mulighed for at bo her. I århundreder og helt frem til i dag har godset været i hænderne på efterkommerne af den berømte danske admiral Niels Juel. I dag er det et af Danmarks største og bedst bevarede historiske godser. Efter flere års lukning har slottet igen åbnet dørene for besøgende. Siden 2025 har slottet og de omkringliggende bygninger huset udstillinger med samtidskunst fra maj til september. De historiske interiører kombineres med moderne kunstværker og skaber en usædvanlig kontrast mellem godsets kulturarv og nutidskunsten.
Herregårdsruten på hovedøen
Svendborg markerer afslutningen på ø-varianten af Herregårdsruten, selv om cyklister, der følger ruten på hovedøen fra Faaborg, også ender her. Denne rute har sine egne højdepunkter. Kort efter Faaborg passerer Herregårdsruten Holstenshuus, et gods, hvis historie går tilbage til en befæstet herregård fra begyndelsen af 1300-tallet. Gennem århundrederne har godset tilhørt flere danske adelsslægter og har siden 1753 været ejet af familien Holstein-Holsteinborg. Den nuværende hovedbygning stammer fra genopførelsen efter en brand i 1908. Selvom godset er privatejet, kan det tydeligt ses fra ruten, og den omkringliggende park samt de tidligere avlsbygninger udgør et af de bedst bevarede historiske herregårdsanlæg på det sydlige Fyn.
Kun en kort gåtur fra vejen, nær indgangen til Holstenshuus Park, ligger ruinerne af middelalderkirken i Finstrup. Kun stenfundamenterne er bevaret, men kirkens usædvanlige, næsten symmetriske korsformede grundplan gør stedet til et af Danmarks mest fascinerende middelalderlige kirkesteder. Historikere mener, at kirken engang kan have fungeret som valfartskirke og tiltrukket besøgende fra fjerne egne af landet. Ingen ved præcis, hvorfor den forsvandt, selv om den allerede i slutningen af 1500-tallet blev beskrevet som en forladt ruin.
Traditionelle danske bindingsværksgårde
Når man følger Herregårdsruten, er det værd at lægge mærke til ikke kun slotte og herregårde, men også de traditionelle gårde langs ruten. Mange har stadig deres oprindelige bindingsværkskonstruktion med træskelet, udfyldt med mursten eller ler, og tykke stråtage. Denne byggestil var perfekt tilpasset Danmarks fugtige og blæsende klima. Stråtaget gav en fremragende isolering, mens bindingsværket gjorde det forholdsvis let at reparere eller udvide bygningerne. Takket være løbende vedligeholdelse er mange af disse huse i dag 200 eller endda 300 år gamle og udgør stadig en aktiv del af hverdagslivet på øen.
Et af de mere usædvanlige stop langs Herregårdsruten er stranden ved Nab med udsigt over Faaborg Fjord og øerne i Det Sydfynske Øhav. Det er et af de bedste steder at holde en længere pause undervejs. Stranden har badebro, picnicborde og bænke, hvilket gør den til et ideelt sted at tilberede et måltid, spise frokost eller bare slappe af i skyggen. Det grønne område er perfekt til en kort lur, og på varme dage kan man tage en svømmetur. Nab er en officiel badestrand med god vandkvalitet og en lavvandet kyst. Det er et af de steder, hvor man planlægger at stoppe i få minutter, men ender med at blive meget længere. Det eneste, der mangler, er et offentligt toilet.
Danmarks nationale cykelrute 8
Da jeg så vores gruppe cykle langs Østersøkysten, kom jeg til at tænke på, at dele af Herregårdsruten følger Danmarks nationale cykelrute 8 – Østersøruten. Ruten beskrives af den nationale turismeorganisation som "hygge på to hjul", er 820 kilometer lang og er en del af det nationale cykelrutenet. Den forbinder de vigtigste sydlige danske øer via en række færgeoverfarter. På mange strækninger følger den også EuroVelo 10, den internationale cykelrute rundt om Østersøen. Langs Fyns sydkyst og på den naturskønne ø Ærø deler den flere strækninger med Herregårdsruten. Mens nationale cykelrute 8 for det meste følger kysten, drejer Herregårdsruten oftere ind i landet og fører cyklister til historiske herregårde, palæer og slotte.
En tysk bunker fra Anden Verdenskrig på Fyn
Fyns historie under Anden Verdenskrig mindes ved den tyske bunker i Ollerup. Den blev opført i 1944 som en del af et kompleks af bunkere og underjordiske tunneller, der blev bygget til omkring 800 tyske soldater, som var indkvarteret på de lokale folkehøjskoler. I dag er tre betonbunkere bevaret, forbundet af omkring 100 meter underjordiske gange. Deres massive konstruktion står i skarp kontrast til de middelalderslotte, man møder andre steder langs ruten, og viser, hvordan forsvarsarkitekturen har udviklet sig gennem århundrederne som svar på luftangreb og moderne artilleri. Bunkerne er i dag åbne for besøgende og rummer små udstillinger om stedets historie. Picnicborde og bænke udenfor gør det også til et behageligt sted at holde en kort pause, inden den sidste strækning mod Svendborg.
De bedste seværdigheder i historiske Svendborg
Svendborg var endnu en af Fyns byer, hvor vi med glæde tilbragte en hel eftermiddag og med lidt vemod rejste videre næste morgen. Det er en livlig havneby med en havnepromenade fyldt med restauranter og caféer samt lystbådehavne med sejlbåde og færger. I århundreder var byens velstand baseret på søfart og handel. I dag er den fortsat den vigtigste by på det sydlige Fyn og porten til Det Sydfynske Øhav. Herfra sejler færger til Ærø, Skarø, Drejø og flere andre nærliggende øer. Den historiske bymidte begynder kun få minutters gang fra havnen, hvilket skaber en naturlig forbindelse mellem havneområdet og den gamle by, som er ideel at udforske til fods.
Hjertet i den gamle by er Gågade, en livlig gågade med butikker, caféer og restauranter, hvorfra smalle brostensbelagte stræder fører videre mellem de farverige historiske bygninger. Det er også værd at besøge den gotiske Sankt Nikolaj Kirke, det moderne museum Naturama med sine imponerende udstillinger om dansk dyreliv samt lystbådehavnen. En anden interessant seværdighed er Danmarks Forsorgsmuseum, som ligger i en tidligere fattiggård og fortæller historien om socialforsorgen i Danmark.
Cykelvenlige hoteller på Fyn
Et af de cykelvenlige steder, hvor vi overnattede, var Hotel Ærø i Svendborg. Gæsterne har adgang til et separat, aflåst cykelrum med cykelpumpe og basisværktøj til mindre reparationer. Det er en standard, som stadig flere cyklister forventer på flerdagesture. Derfor behøvede vi hverken at lade cyklerne stå uden opsyn eller tage dem med op på værelset. Cykelrummet var tydeligt skiltet og let at finde, og det gav os mulighed for trygt at efterlade cyklerne, mens vi udforskede byen til fods, og natten over uden bekymringer.
På cykel langs en tidligere jernbane
Vi forlod Svendborg på bedste vis på turens sidste dag. Først førte en fremragende cykelsti os ud af bymidten langs Svendborg Sund. Kort efter fulgte Herregårdsruten det tidligere tracé for jernbanen mellem Svendborg og Nyborg, som blev åbnet i slutningen af 1800-tallet. I årtier transporterede togene både passagerer og gods mellem det sydlige og østlige Fyn, og banen spillede især en vigtig rolle i transporten af frugt fra frugtplantagerne på østkysten til resten af Danmark. Jernbanen blev nedlagt i 1964, og i dag har den tidligere banedæmning fået nyt liv som en naturskøn rute for lokale løbere, vandrere og cyklister, der følger Herregårdsruten.
Det berømte Broholm Slot
Et af højdepunkterne på østkysten af Fyn er Broholm Slot. Godsets historie går tilbage til 1200-tallet, mens det imponerende slot, man ser i dag med sit karakteristiske porttårn og den brede voldgrav, blev opført i midten af 1600-tallet. Godset har haft en omskiftelig historie. Under Grevens Fejde (1534-1536), den sidste borgerkrig i Danmarks historie, blev den tidligere fæstning på stedet brændt ned af byens borgere. I dag rummer de restaurerede bygninger et hotel og en restaurant, og slottet huser desuden en enestående privat arkæologisk samling med titusindvis af fund fra stenalderen. Broholm har også en særlig plads i hundeavlens historie, da det var her, Broholmeren blev genoplivet i 1800-tallet. Racen regnes stadig for en af Danmarks nationale hunderacer.
Skandinaviens største jernalderbosættelse
I dette område følger ruten kortvarigt en fremragende cykelsti – en bred dobbeltrettet cykelsti langs vejen til Gudme. I dag er Gudme en lille by, men omkring år 300 e.Kr. var den den største bosættelse i hele Skandinavien. Den havde omkring 500 indbyggere og var op til fem gange større end en typisk bosættelse fra samme periode. Arkæologer har fundet hundredvis af genstande i guld og sølv samt rester af monumentale haller på næsten 50 meter, som menes at have været bolig for en lokal hersker. Navnet Gudme betyder "gudernes hjem", og navnene på de omkringliggende bakker og lokaliteter tyder på, at området var et af de vigtigste religiøse og politiske centre i jernalderens Skandinavien. I dag formidles denne bemærkelsesværdige historie på Gudme Kongsgård, hvor man kan se omridset af den tidligere kongehal og en lille udstilling om de arkæologiske fund.
En anden fascinerende påmindelse om fortiden er netværket af stengærder omkring Rygård Skov. Mange af dem markerer skel, som stammer fra jernalderen, vikingetiden eller middelalderen, og er dermed blandt de ældste bevarede elementer i Danmarks kulturlandskab. I århundreder har de afgrænset godser og marker, og mange følger stadig deres oprindelige forløb. Med tiden er de også blevet vigtige levesteder for mange plante- og dyrearter. Derfor er alle historiske stengærder i Danmark i dag fredede som betydningsfulde kulturminder og varige spor efter århundreders arealanvendelse.
Det historiske gods Glorup
Få minutter senere nåede vi Glorup Gods, endnu et imponerende gods langs ruten – og langt fra det sidste den dag. Godsets historie går tilbage til slutningen af 1300-tallet, mens det nuværende slot blev opført i anden halvdel af 1700-tallet under ombygningen af en tidligere renæssancebygning med fire hjørnetårne til et barokanlæg. Den hvide hovedbygning er omgivet af en formel have og en stor landskabspark, som regnes for en af de tidligste engelske landskabsparker i Danmark. Siden begyndelsen af 1800-tallet har godset tilhørt familien Moltke-Huitfeldt og fungerer fortsat som privat bolig. Glorup regnes for et af de fineste eksempler på dansk herregårdsarkitektur og blev optaget i Kulturkanonen i 2006. Også H.C. Andersen var en hyppig gæst her og skrev begejstret i sine breve om både slottet og den omkringliggende park.
Lidt længere fremme passerer ruten Kongshøj Mølle, en tidligere vandmølle og jernværk, som vidner om de forandringer, industrialiseringen bragte til Danmark. I anden halvdel af 1800-tallet etablerede en lokal iværksætter sammen med ejeren af Glorup Gods et moderne industrianlæg, drevet af det opdæmmede vand fra Kongshøj Å. Den syv meter høje dæmning er stadig den højeste på Fyn. Selvom jernværket lukkede i begyndelsen af 1900-tallet, fortsatte vandmøllen driften i mange år, og fra 1921 drev den en turbine, som producerede elektricitet. Bemærkelsesværdigt nok er vandkraftværket stadig i drift i dag og leverer strøm til det danske elnet.
Da Nyborg blev Danmarks hovedstad
Kort før vi når Nyborg, forlader vi Herregårdsruten og følger i stedet nationale cykelrute 8, så vi kan besøge det smukt beliggende Holckenhavn Slot. Godsets historie går tilbage til slutningen af 1500-tallet, hvor rigskansler Jacob Ulfeldt opførte en renæssanceresidens omgivet af voldgrave. Slottet fik sit nuværende navn i 1672 efter Eiler Holck, en af kong Christian V's nærmeste rådgivere. Siden da har det været ejet af hans efterkommere, hvilket gør det til et af de længst sammenhængende familieejede godser i Danmark. De røde murstensfacader, hjørnetårnene og de omgivende voldgrave skaber et af de mest karakteristiske bygningsværker på østkysten af Fyn.
Nyborg markerede afslutningen på vores rejse. Det er svært at forestille sig et bedre sted at afslutte Herregårdsruten. Byen forener nogle af de vigtigste kapitler i dansk historie med den afslappede stemning i en havneby og har i århundreder været den naturlige port mellem Fyn og Sjælland. I århundreder var dette rigets vigtigste overgang over Storebælt, hvilket gjorde Nyborg til en af Danmarks vigtigste byer. De velbevarede middelalderlige fæstningsværker, den historiske bymidte og Nyborg Slot – en af middelalderens vigtigste kongelige residenser i Danmark og det sidste slot på vores rute – minder stadig om denne bemærkelsesværdige fortid.
I flere hundrede år regerede de danske konger ikke fra én fast hovedstad. I stedet rejste de rundt i riget med deres hof og opholdt sig på forskellige kongeslotte. Nyborg var en af deres foretrukne residenser og fungerede jævnligt som Danmarks politiske centrum. Det var her, Danehof-forsamlingerne samlede kongen, adelen og biskopperne for at træffe rigets vigtigste politiske beslutninger. I 1282 underskrev kong Erik V Klipping den håndfæstning i Nyborg, som ofte betragtes som Danmarks første forfatningsmæssige dokument. Den begrænsede kongens magt og fastslog princippet om, at også kongen var underlagt loven. Under vores besøg var Nyborg Slot stadig lukket for offentligheden. Efter mange års bureaukratiske forsinkelser og uenigheder om restaureringen er arbejdet nu igen i gang. Hele slotsanlægget bliver restaureret med henblik på genåbning i 2028.
Tilbage med dansk InterCity-tog
Vi vendte tilbage fra Nyborg til Middelfart med InterCity-tog, og samlet set var det en meget positiv oplevelse på trods af en lille logistisk udfordring. InterCity er Danmarks hurtigste kategori af almindelige tog, og "L" i den tidligere betegnelse ICL stod for det danske ord "lyntog". Turen tværs over Fyn, fra øst mod vest, tog kun omkring 50 minutter. Faciliteterne til cykler ombord var fremragende, men efterspørgslen var stor, og vi lykkedes kun med at reservere cykelpladser til to af vores syv cykler på det første tog. Heldigvis afgik togene en gang i timen om eftermiddagen, så de øvrige fem i gruppen kunne blot tage det næste tog. En interessant detalje ved disse tog er deres længde. Togene, der krydser Fyn, kan bestå af tolv eller flere vogne, som undervejs deles op i flere kortere tog, der fortsætter mod forskellige destinationer.
En af Danmarks bedste cykelferier
Herregårdsruten viste os en helt anden side af Fyn end den, de fleste forbinder med København eller Danmarks badebyer. Her finder man rolige landsbyer, historiske godser, små havne og et blidt bølgende landskab, som ofte overrasker førstegangsbesøgende. Selvom kun dele af ruten følger egentlige cykelstier, er cyklingen både sikker og behagelig takket være den begrænsede trafik og de hensynsfulde danske bilister. Det omfattende netværk af lokale veje betyder, at størstedelen af turen foregår i fredelige omgivelser uden tæt trafik.
Læg dertil øens milde klima, hvor selv sommeren sjældent byder på ekstrem varme, samt det tætte netværk af skiltede cykelruter, og Fyn bliver et af de bedste steder i Danmark til en cykelferie. Afstandene er korte nok til, at man på én rejse kan opleve slotte og herregårde, historiske byer, kysthavne og de rolige landskaber i det sydlige Danmark uden nogensinde at føle sig presset af tiden. Herregårdsruten er en fremragende måde ikke blot at lære Fyns historie at kende, men også at opleve, hvorfor de danske øer hører til blandt Europas mest givende og cykelvenlige destinationer.
Back to topHave a safe ride! 💚
Simon Thread
(Szymon Nitka)
I'm a passionate cycling traveler and the voice behind Cycling Thread. I explore Europe on two wheels, documenting the most scenic routes, inspiring places and cyclist-friendly practices. My writing blends personal experience with practical insights and a deep love of travel. I'm also a contributor to National Geographic Traveler magazine.


